Indsatser
I udviklingen af Tilst arbejdes der med de tre hovedspor set nedenfor.
Visionen er at skolen skal være bæredygtig, afspejle områdets beboere og fungere som bydelens hjerte.
Tilst skole være det naturlige, attraktive skolevalg for alle i bydelen og samtidig blive et naturligt samlingspunkt, der bidrager til en stærk identitet, ejerskab og sammenhængskraft i Tilst.
Tilst skole står overfor en større ombygning og modernisering med flere tiltag herunder:
- Nyt ankomstområde og forplads
- Tidssvarende lokaler og udearealer der understøtter god læring og en varieret skoledag, forskellige undervisningsformer, åben skole mv.
- Lokalefællesskab mellem Tilst Skole, SFO og FU 4.-9. klasse (UngiAarhus Vest) og FO
- Faglokale til Håndværk og design
Selve byggeprojektet vil blive udviklet ud fra en helhedsbetragtning af skolen med henblik på at skabe gode sammenhænge og overgange mellem skole og fritid samt lokalområdet.
Desuden bygges et nyt dagtilbud tæt på skolen, hvilket er en oplagt mulighed for at styrke sammenhænge på tværs af alderstrin, ligesom en renovering af den pædagogisk ledede legeplads Langkær vil understøtte helhedsperspektivet.
Ombygningen af skolen vil blive realiseret i faser. Byggeriet af det nye dagtilbud er i gang.
Nye sport- og idrætsfaciliteter kombineret med grønne mødesteder og et sammenhængende landskab.
Tilst har i dag en masse kvaliteter og gode stiforbindelser, der kan styrkes gennem en række tiltag, der vil øge sammenhængskraften i Tilst. Fx gennem nye mødesteder og rekreative områder ligesom arealerne ved Tilst Skolevej har et uforløst potentiale.
Der er samlet mange forskellige idræts- og fritidsfunktioner omkring TST og Tilst Idrætsanlæg. Derudover ligger Ramblaen i Langkærparken med mange udendørsaktiviteter.
Idrætsfaciliteter er en vigtig ramme om det gode fritidsliv. Ved at placere flere sports- og fritidsaktiviteter i området, eller forbedre de eksisterende faciliteter, skabes flere grunde til at bruge stedet. Det vil både udvide åbningstiden, øge antallet af mennesker i området og gør derved området tryggere at færdes i.
Overvejelser over, hvordan det bedst kan ske og udmøntes, er startet op. Første skridt er en dialog med lokale interessenter og foreninger. På denne baggrund vil der blive lagt en udviklingsplan for indsatsen i de kommende år.
Ambitionen er at levere en tilbagevendende begivenhed, der samler bydelen på tværs af kulturer og generationer igennem oplevelser som familie-aktiviteter, konkurrencer og koncerter.
Tilst Byfestival kan følges på Instagram og Facebook eller på deres hjemmeside.